Jul 2010, floorball og hvad der ellers hører med!

22. december 2010 0 Af Kenny

Julen er begyndt at nærme sig, faktisk er der i skrivende stund kun 2 dage til og jeg har min sidste arbejdsdag idag!
Jeg skal i år holde Jul hos mine forældre, sammen med min søster + kæreste og min morfar.
Og netop julen bliver i år hvid, og ikke nok med det, kan det vise sig at vi får en storm juleaften, så om ikke andet er der måske nogle julegæster rundt omkring som bliver nød til at overnatte 🙂

Og blandt tech’ens nyheder kunne man læse at Google har frigivet “App Inventor for Android” som er en online side fra Google hvor man kan lave sine helt egne Android Apps (programmer til telefoner med styresystemet Android).
Så jeg er i øjeblikket igang med at se om jeg kan lave en Viking Floorball app hvor man ville kunne læse om Viking Floorball og meget mere.

Apropos at der kun er 2 dage til jul, så betyder det jo også at jeg havde fødselsdag for 2 dage siden.
Jeg har fået nogle gode gaver og måske den bedste da vi var ovre og spille Floorball kamp i Søndags!
Vi skulle spille mod tabellens nr. 3, Hafnia FC2 og det endte overaskende med en 1-3 sejr til Viking 🙂
Hvis du er interesseret i at læse mere om den kamp kan du trykke på linket nederst.

Viking Floorball har nu haft årets sidste træning, og opstart kommer til at ske fra d. 4. januar 2011, se mere omkring opstart her.

Hafnia FC2 – Viking 1-3:
http://www.vikingfloorball.dk/side.asp?content=11&id=466